Styrk din FVU-undervisning i digitale færdigheder for voksne
- Lær, hvordan du laver differentieret undervisning i digitale færdigheder baseret på trinplacering
Næsten alle jobfunktioner kræver digitale færdigheder i dag, og med dette modul får du metoder og didaktisk viden til at undervise voksne, som har brug for at udvikle deres digitale færdigheder. Modulet er en del af uddannelsen til FVU-digitallærer.
Da alle kursister på FVU-forløb i digitale færdigheder har forskellige arbejdsmæssige- eller uddannelsesbehov, så er det vigtigt, at du kan tilpasse undervisningen og har indsigt i digitale løsningers indflydelse på arbejdslivet. Det kræver også en vis kritisk og konstruktiv tilgang til digitale teknologier, herunder digital teknologiudvikling.
Dette vil du alt sammen få på modulet i FVU-undervisning i digitale færdigheder for voksne. Men du vil også kunne anvende en mere eksperimenterende tilgang, hvor afprøvning af de digitale værktøjer er i højsædet.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Få indsigt i bekendtgørelsen for FVU og prøvegrundlaget for FVU-digital
- Hvordan du omsætter viden om voksendidaktik, voksenlæring og teori om transfer til praksis
- Lær om digitale løsningers indflydelse på arbejdslivet
- Bliv klædt på til at vurdere didaktiske problemstillinger og perspektiver ud fra teorier om og erfaringer med digitale teknologier.
Modulet er et valgmodul på Pædagogisk diplom, men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
FVU-undervisning i digitale færdigheder for voksne
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
- Slutdato: 27.06.2025
- Bedømmelse: Skriftlig + mundtlig prøve
- Pris: kr. 12.800
- Kursusnummer: EH06-25042
Undervisningsdatoer
Der er undervisning 8 gange 4 timer (10 ECTS). Dertil kommer gruppevejledning. På undervisningsdage skal der beregnes fremmøde kl. 9.00 - 15.00, hvor der er undervisning og studieaktiviteter. Eksamensopgave afleveres den 15. maj 2025. Eksamen afholdes i uge 24, 2025. De konkrete datoer for undervisning og eksamen meldes ud efter tilmeldingsfristen 1. december 2024.