Gå til hovedindhold

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Supervision i grupper

Lær at øge kvaliteten af socialt arbejde igennem supervision som metode

  • Lær hvordan du superviserer, og bliv samtidig bedre til at indgå i rollen som supervisand.
  • Bliv bedre til at holde fokus i den komplekse supervisionsproces, og lær om definitioner og afgrænsninger.

Vil du være i stand til at rammesætte supervision på din arbejdsplads med viden om forskellige perspektiver og teorier på området? Supervision, når anvendt korrekt, kan være en genvej til at udvikle professionelle færdigheder og kvalifikationer eller skabe ønsket forandring. Men det forudsætter, at supervisionen bliver gennemført korrekt. Det kan du være med til at sikre, når du har færdiggjort dette modul.

Supervision kan både bruges til at skabe forandring eller intervenere. Men for at supervision overhovedet kan gennemføres succesfuldt, kræver det respekt for de indbyggede roller, definitioner og afgrænsninger. Det kan du være med til at sikre med blandt andet viden om strategier, processer, aspekter og relationer i supervision. 

Det lyder måske indviklet at holde fokus på så mange ting i én proces, men din nye viden vil være praksisnær, og du vil både få lejlighed til at reflektere over den og afprøve den i undervisningen. På den måde sikrer du, at du kan overføre din nye viden til din arbejdsplads og daglige praksis.

Det får du indsigt i på dette modul: 

  • Lær teorier om supervision i forhold til udvikling af socialt arbejde.
  • Hvordan du anvender supervision som forandrings- og interventionsproces.
  • Hvilke definitioner og afgrænsninger, der er i supervision i forhold til sparring, vejledning, rådgivning, konsultation, coaching og terapi.
  • Den overordnede kontrakt i supervisions- og organisationssammenhænge.
  • Lær om roller og ansvarsområder hos supervisor og supervisand.
  • Hvordan man holder fokus i supervisionsprocessen: Klientaspekter; behandlerstrategier; relationen; modoverføring; parallelprocesser; organisationsperspektiv.

Modulet er et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Vil du gerne styrke din faglige profil og arbejde med supervision som metode? Med dette modul får du en række værktøjer til at øge kvaliteten af det socialfaglige arbejde, som du og dine kolleger udfører.

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du som minimum have afsluttet en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse, som f.eks. administrationsøkonom, miljøteknolog eller akademiuddannelse i beskæftigelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til modulerne på diplomniveau.

Derudover forudsætter optagelse på diplomuddannelserne mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Formål:
At den studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer til at kunne planlægge, rammesætte og gennemføre faglige, refleksive læringsrum igennem individuel supervision

Indhold:
− Tilgange til supervision på individniveau
− Rammesætning af individuel supervision
− Den professionelles rolle og position som supervisor i individuel supervision
− Facilitering af individuelle supervisionsprocesser
− Individuel supervision som faglige lærings- og refleksionsrum

Læringsmål:
Viden:

Den studerende
• Skal have viden om udvalgte teoretiske og metodiske tilgange til supervision samt anvendelse af disse i en konkret praksis i individuel supervision
• Skal kunne forstå og reflektere over teori og metoders anvendelse i supervisionspraksis på individniveau ud fra faglige, etiske, organisatoriske og personlige perspektiver

Færdigheder:
Den studerende
• Skal kunne anvende udvalgte supervisionsmetoder og redskaber og skal mestre rammesætning og facilitering af individuelle supervisionsforløb• Skal kunne vurdere formål med supervisionen i en konkret praksis samt begrunde og vælge tilgange, metoder og redskaber til individuel supervision
• Skal kunne formidle formål, tilgange og metode i individuel supervision til fx supervisand, kolleger, ledelse og samarbejdspartnere

Kompetencer:
Den studerende
• Skal kunne håndtere komplekse situationer i en konkret faglig praksis igennem individuel supervision
• Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring individuel supervision og påtage sig ansvar for supervision med opmærksomhed på etiske dilemmaer
• Skal kunne udvikle egen praksis som supervisor med individuel supervision

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Supervision i grupper

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information

Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.