Lær hvordan du skaber de bedste forudsætninger for samarbejde på tværs af professioner og sektorer i den offentlige sektor
- Få indsigt i baggrunden for velfærdsprofessionerne og lær at bruge det som udgangspunkt for samarbejde blandt fagprofessionelle.
- Lær at skabe bedre borgerinddragelse i de komplekse problemstillinger, som kræver flere professioner eller sektorer.
Oplever du ofte, at du i dine opgaver med f.eks. psykosociale problematikker står som centrum for et samarbejde på tværs af sektorer eller fagligheder? Og ville du ønske, at din tilgang og løsning stod mål med dine ambitioner? Med dette modul får du forudsætningerne for at facilitere et succesfuldt samarbejde i de komplekse løsninger, som nogle problematikker kræver.
Grundlæggende handler det om at få borgeren i centrum for samarbejdet. Men når opgaverne og udfordringerne er komplekse, så bliver samarbejdet svært. Med teorierne og metoderne fra dette modul, vil du kunne lette koordinering, samarbejde, og inddragelse i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
Modulet vil give dig en overordnet indsigt i baggrunden for velfærdsprofessionerne, for at du kan skabe et fælles udgangspunkt for professionsforståelse og rammesætning. Du vil kunne beskrive og analysere problemstillinger for at sætte mål og ambitioner for samarbejdet. Når opgaverne er komplekse, er der ingen grund til, at samarbejdet også skal være det. Det vil du kunne sikre med din nye viden og kompetencerne på dette modul.
Det får du indsigt i på dette modul:
- Hvordan professionsforståelsen kan være et udgangspunkt for tværprofessionelt samarbejde i den offentlige sektor
- Lær om brugerinddragelse i det tværprofessionelle samarbejde
- Forstå at anvende rammesætning og design af tværprofessionelle samarbejdsflader bl.a. tværfaglige teams og tværprofessionelle netværk
- Lær at koordinere tværfagligt/tværsektorielt samarbejde
- Hvordan du anvender tværprofessionelt samarbejde som grundlag for udvikling af egen praksis
Modulet er et valgmodul på Den sociale diplomuddannelse, men kan også tages selvstændigt.
De vigtige detaljer
På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter.
Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.
Tilmeld dig her
Tilgange og metoder i det tværprofessionelle/tværsektorielle samarbejde
Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information
Modulet udbydes ikke i øjeblikket. Kontakt eventuelt den uddannelsesansvarlige.