Gå til hovedindhold

19. september, 10.15-11.15

Multisalen

Craft-psykologi – sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk

Om arrangementet: Det har fået en kæmpe renæssance at lave craft, altså lave noget skabende med hænderne. Uanset om det er surdej, strik, betonstøbning, syning eller tegning. Rigtig mange har opdaget, hvor fedt det er at være helt fordybet og opleve den tilstand af ”meningsfuld selvforglemmelse” der opstår, når projektet bare overtager alle tanker. 

Med craft-psykologi, bliver det muligt at forstå mekanismerne bag "selvforglemmelsen" og Anne Kirketerp vil i sit foredrag komme ind på hvorfor: 

  • craft ikke blot er meningsfuldt og dejligt at udføre, men også sundhedsfremmende 

  • der er en lang række gavnlige fysiske og psykologiske effekter ved at udføre craft 

  • det er nødvendigt at have mindst 10 forskellige projekter i gang samtidig 

  • din hjerterytme og dit nervesystem falder til ro når du laver craft 

  • det er godt at gøre noget aktivt, for at få det maksimale ud af din passion 

  • du bedre kan koncertere dig og være i sociale sammenhænge, når du laver noget enkelt craft 

  • flow, overkantsflow og fordybelse kan virke sundhedsfremmende 

  • det at have en passion kan virke sundhedsfremmende på fx stress, angst og ensomhed 

Foredraget er fyldt med nye modeller og viden fra 6 års forskning og udfolder teorierne bag craft-psykologi, der formidles på en lettilgængelig facon.  

Målgruppe: Pædagoger, pædagogstuderende, studerende fra grafisk og lyddesign, mennesker, der arbejder med kreative processer, billedkunsthold fra gymnasium eller HF, folkeskolelærere der underviser i design, billedkunst og lignende. Folk der nyder at have en håndarbejdshobby.