Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

19. september, 13:00-14:30

Campus Kolding, Lokaler: K-3.26 + K-3.22 + K-3.23

Kan vi styrke seksuel sundhed i Kolding?

Om arrangementet: En elev i femte kalder sin klassekammerat for bøsserøv. En elev i ottende presser sin kæreste til samleje. Begge eksempler strider mod sundhedsstyrelsens definition af seksuel sundhed. 

Hvordan arbejder vi os hen imod, at Koldings unge kan opleve en fysisk, følelsesmæssig, mental og social trivsel omkring deres seksualitet? 

På UC SYD i Kolding har vi i løbet af skoleåret 23/24 haft besøg af 700-800 gymnasieelever til en halv temadag om seksuel sundhed. 

Tal fra VIVE viser, at mere end 20 procent allerede har haft deres seksuelle debut, når de forlader folkeskolen. 

Samtidig giver de unge mennesker, som har besøgt os, udtryk for, at de ikke oplever at få undervisning nok om emnet.  

Hvem vil tage snakken med dem? Kan vi styrke indsatsen i forhold til seksuel sundhed blandt Koldings unge? 

I denne workshop mødes vi, der brænder for sagen og ser hinanden i øjnene. Kan vi samarbejde på nye måder? Skal vi udvikle projekter sammen – og måske lave en fondsansøgning? 

Lyt eventuelt til denne podcast på forhånd: https://app.springcast.fm/16863/snigpraemiere-seksuel-sundhed  

Paneldeltagere vil både være Hans Holmer, formand for børn og unge-udvalget i Kolding Kommune, Ginta Frempong fra projekt Knald Sikkert Kolding, Simon Stampel, pædagogstuderende og formand for Sexekspressens nyoprettede lokalafdeling i Kolding samt flere relevante parter. Debatten faciliteres af Marlene Lysemose, lektor ved pædagoguddannelsen i Kolding. 

Målgruppe: Folkeskolelærere - seksualvejledere - pædagogiske konsulenter i folkeskolen – Sundhedscenteret i Kolding – studievejledere – studerende der brænder for sagen.