Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Lokale 4.39

19. september, TBC

Helt Vildt -Tæt På - Hvad har modellervoks, døde dyr og 700 børn med hinanden at gøre?

Om arrangementet:  700 SFO-børn blev udsat for modellervoks, en überbegejstret naturvejleder og to håndfulde døde dyr, når Helt Vildt -Tæt På-karavanen besøgte netop deres SFO. En hæsblæsende samkørsel af naturvejledning, udstoppede dyr, en stop motion ekspert og 700 nysgerrige børn har vist sig at give pote. 

Indlæring gennem hænder og ører på de små, hvor de lyttet til de hardcore facts om dagens dyr og samtidig modellerer dyret, har gjort at dén viden, de har fået undervejs, har sat sig fast hos dem. 

Kom og prøv at modellere en bæver, mens Tina viser eksempler på de vildeste modellerede dyr fra forløbet og samtidigt guider dig gennem modelleringen af din egen bæver. Og så skal vi snakke bævergejl -for JA, det ER en ting! 

Workshoppen afsluttes med en overflyvning af Tinas seneste samarbejdsprojekt, hvor to studerende fra Sonic College skabte lydsider sammen med 12 børn på intens stop motion camp i Nicolai Biograf. 

Workshoppen er en øjenåbner for dig, der er nysgerrig på tværfagligt samarbejde. Dig, der gerne vil bruge kreative undervisningsmetoder. Dig, der synes, der mangler indlæring gennem sanserne. Dig, der mangler ideer til, hvordan man kan lære på en anderledes måde. 

Tina Klemmensen er en erfaren underviser, og er bl.a. ekstern underviser på professionsbachelor uddannelsen Grafisk Kommunikation ved UC SYD.  
Hun er uddannet illustrator fra Designskolen i Kolding og stop motion animator fra det britiske animationsfirma Aardman. Tina har skabt børnebøger fyldt med dinosaurer, bygget utallige figurer til filmen "Flugten fra Hønsegården" og animeret "Postmand Per". Hun har afholdt et hav af animationsworkshops og har været på scenen til TEDx Talks for at tale om brugen af dukkeanimation som kommunikationsværktøj. 

Målgruppe: Pædagoger, lærere , lokale skoler/børnehaver/EVU; studerende og undervisere. 
Sonic College studerende.Pædagoger, Lærere, Grafisk Kommunikation, LydDesign, EVU (Både Studerende, undervisere , dimittender)