Gå til hovedindhold
  • Uddannelse
  • Videreuddannelse og kurser
  • Forskning
  • Om UC SYD

Efter- og videreuddannelse

Diplom- og akademiuddannelser, fagmoduler, kurser og temadage

Videnskabsteori i erhvervspædagogisk praksis

Få indblik i baggrunden for den erhvervspædagogiske praksis og lær hvordan du kan udvikle den

  • Forstå videnskabsteoretiske og metodiske tilgange og deres muligheder og begrænsninger i relation til din professionelle erhvervspædagogiske undervisning

Hvorfor underviser du, som du gør? Og hvordan kan du anskue erhvervspædagogisk undervisning? Få svar på de mest grundlæggende spørgsmål vedrørende din erhvervspædagogiske undervisning og bliv en bedre underviser i processen.

På modulet får du en dybere forståelse for din egen undervisning med udgangspunkt i videnskabsteoretiske og metodiske tilgange og deres muligheder og begrænsninger i forhold til din konkrete undervisning og erhvervspædagogik som felt.

Du lærer at se sammenhænge mellem viden og handling, og du kommer til at få et tydeligere blik for de underliggende værdimæssige, etiske og politiske perspektiver, som styrer dig og din uddannelsesinstitutions daglige praksis.

Det får du indsigt i på dette modul:

  • Lær at gennemføre og udvikle professionel erhvervspædagogisk praksis gennem anvendelse af videnskabsteoretiske og metodiske forståelser og positioner.
  • Lær at identificere og analysere sammenhænge mellem viden og handling i forhold til pædagogisk praksis.
  • Forstå det videnskabsteoretiske grundlag for professionel erhvervspædagogisk virksomhed og erhvervspædagogiske målsætninger, herunder værdimæssige, etiske og politiske perspektiver.

Modulet er et obligatorisk modul på Diplom i erhvervspædagogik, men kan også tages selvstændigt.

Hvem henvender modulet sig til?

Modulet er målrettet dig, der arbejder eller ønsker at arbejde med bl.a. erhvervspædagogik , og som gerne vil have flere værktøjer og metoder til at tilrettelægge og udføre din undervisning. 

Adgangskrav

For at blive optaget på modulet skal du have afsluttet en videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en akademiuddannelse. En professionsbacheloruddannelse eller universitetsbachelor giver dig derfor også adgang til uddannelsen. Derudover forudsætter diplomuddannelsen i erhvervspædagogik mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Læs mere om individuel kompetencevurdering.

Det står der i studieordningen

Kompetencemål
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at

  • kunne gennemføre og udvikle professionel erhvervspædagogisk praksis gennem anvendelse af videnskabsteoretiske og metodiske forståelser og positioner.


For at opnå disse kompetencer skal den studerende
Viden

  • kunne forstå videnskabsteoretiske og metodiske tilgange og deres muligheder og begrænsninger i relation til professionel erhvervspædagogisk virksomhed.


Færdigheder

  • kunne identificere og analysere sammenhænge mellem viden og handling.
  • kunne foretage en vurdering af videngrundlaget for professionel erhvervspædagogisk virksomhed og erhvervspædagogiske målsætninger, herunder værdimæssige, etiske og politiske perspektiver.

De vigtige detaljer

På nedenstående side finder du alt, hvad du skal vide om til- og afmelding til vores efter- og videreuddannelsesmoduler, samt eksamener og udgifter. 

Er du interesseret i at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse? Så læs mere her.

Tilmeld dig her

Videnskabsteori i erhvervspædagogisk praksis

Nedenfor kan du se hvor og hvornår, vi udbyder modulet. Tryk på + for mere information

Har du spørgsmål? Kontakt os

Anne Maria Rønholt

Studievejleder

Anne Maria Rønholt (AMRO)

Er du i tvivl, om du skal vælge en akademi- eller en diplomuddannelse? Har du brug for en individuel kompetencevurdering? Eller har du spørgsmål til tilmeldingsfrister, optagelseskrav, dokumentation, SVU eller ECTS? Så kontakt vores studievejleder. Tager hun ikke telefonen, så send en mail. Så vender hun tilbage hurtigst muligt.